Stort og småt fra vores verden
Mens vi venter på foråret, er der i januar og februar gode muligheder for underholdning og adspredelse i landets biografer. Nedenfor har vi sat fokus på 6 film, der efter vores mening kan give ekstra varme i vinteren 2026.
Rental Family
I Tokyo går en amerikansk skuespiller uden job rundt og har svært ved at finde mening med livet. Vendepunktet bliver et job for et bureau, der udlejer ham til at spille stand-in-roller for private, der fx mangler en far.
Premiere: 15. januar
Begyndelser
Et livsbekræftende kærlighedsdrama med Trine Dyrholm og David Dencik i hovedrollerne som et kriseramt par. Parret har besluttet at lade sig skille, men så får hun en blodprop, og alting forandres.
Premiere: 15. januar
Klassefesten 4 – Venner for livet
Meget er sket, siden sidst, men venskabet er intakt. Thomas er hjemmegående husfar, Andreas har omsider fået kæreste på, og Niels – der snart runder 50 – er deprimeret. De to andre beslutter sig derfor at overraske ham med en surprisefest, og herfra starter løjerne.
Premiere: 5. februar
Wuthering Heights
Med Margot Robbie og Jacob Elordi i rollerne som de elskende skildres en af litteraturens mest ikoniske og tragiske kærlighedshistorier i en dristig nyfortolkning. Filmen spås at kunne fastholde nuværende fans af den tidløse fortælling og tiltrække helt nye.
Premiere: 12. februar
Marty Supreme
Jagten på glamourøs berømmelse og ære tager en karismatisk bordtennisspiller i 1950’erne (Timothée Chalamet) på en vild rejse gennem verdens mest berømte storbyer. – Filmen er en del af Biografklub Danmarks program.
Premiere: 19. februar
Is this thing on?
Ifm. en midtlivskrise og en truende skilsmisse prøver Alex kræfter som komiker i New York. Det bliver et vendepunkt for både ham selv og hustruen Tess. Filmen er instrueret af Bradley Cooper, der også selv har en beskeden rolle i fortællingen.
Premiere: 19. februar
Ønsker du et større overblik over vinterens film? Ja, så kan du få det her
Er du interesseret i at høre mere om mulighederne for at komme op på biograflærredet med dit budskab? Kontakt os her.