Stort og småt fra vores verden

Årets (forventeligt) største film får premiere 14. december

Kan du ud fra billedet gætte titlen???
 

13 år skulle der gå, før efterfølgeren til kæmpesuccesen ”Avatar”, kunne få premiere. Filmen, der dengang var revolutionerende for sin tid i forhold til animation og 3D effekter solgte imponerende 1.169.000 biografbilletter i Danmark. ”Avatar” vandt ligeledes tre Oscar statuetter for henholdsvis; Bedste visuelle effekter, Bedste art direction og Bedste cinematografi.
 

I “Avatar 2: The Way Of Water” har Jake Sully og Neytiri fået et barn. Deres idylliske tilværelse stopper brat, da mineselskabet RDA igen vender tilbage til Pandora. Familien og folket tvinges derfor til at søge mod havet.

Når du skal i biografen og se James Camerons længeventede to´er, så husk endelig forsyninger til sædet. Filmen har nemlig en spillelængde på 3 timer og 10 minutter.
 

James Cameron lover os hele fire fortsættelser til den originale film. ”Avatar 3” med premiere i 2024, ”Avatar 4” i 2026 og ”Avatar 5” i 2028.