Stort og småt fra vores verden

Bookascreen styrker salget med to nye erfarne mediekonsulenter

Vi har fornøjelsen af at byde velkommen til to stærke profiler

Bookascreen / FS2 Reklame udvider nu salgsorganisationen med ansættelsen af to erfarne mediekonsulenter. Med tilgang af Lone Hald Gurlev og Martin Friis Guldborg styrkes den lokale tilstedeværelse og indsats markant - til gavn for både annoncører, samarbejdspartnere og biografer over hele landet.

De to nye konsulenter får ansvaret for at fastholde og øge belægningen af lokalreklamer på det store lærred i vores biografer øst for Storebælt. Området tæller i alt 32 biografer og repræsenterer et vigtigt fokus for den fortsatte udvikling af det lokale annoncesalg.

Samtidig betyder udvidelsen, at Bookascreen kan optimere ressourcerne på tværs af organisationen. Med en styrket indsats i Østdanmark frigøres der kapacitet blandt sælgerne i vest, hvilket giver mulighed for at intensivere det lokale salgsarbejde i resten af landet.

Erfaring og stærke kompetencer

Lone Hald Gurlev bringer en solid salgsbaggrund med sig og har gennem 25 år arbejdet i mediebranchen hos blandt andre Krak, North Media / Søndagsavisen og Front Media. Hun er bosiddende i Birkerød og får ansvaret for København og Nordsjælland.

Martin Friis Guldborg har ligeledes en lang karriere inden for salg, heraf 15 år i mediebranchen. Han har tidligere arbejdet hos blandt andre Egmont, Kino.dk, Politiken, Scratcher og Sjællandske Medier. Han er bosiddende i Virum og får ansvaret for Syd-, Midt- og Vestsjælland.

Fokus på værdi for hele økosystemet

Med ansættelsen af Lone og Martin fortsætter Bookascreen sin strategiske satsning på at styrke det lokale annoncesalg i biograferne.

Målet er at skabe endnu større værdi for annoncørerne gennem relevante, lokale kampagner - samtidig med at biograferne sikres et stærkt og stabilt indtægtsgrundlag.

Vi glæder os til samarbejdet og byder begge hjerteligt velkommen hos Bookascreen.

Kontakt os - Vi har konsulenter i hele landet
Prisberegner - Få en pris på dit reklamespot nemt og hurtigt