Stort og småt fra vores verden

Juleferiens mange fede biograffilm

Bookascreen giver dig her et par gode bud på juleferiens største biograffilm

Du kan måske allerede mærke det – julen nærmer sig. Temperaturen falder og vi rykker mere og mere indendørs. Til hygge, samvær med venner og familie og gode filmoplevelser.

Trods de øgede udgifter vi for tiden alle mærker, bliver netop biografoplevelsen stadig prioriteret højt. Dette års juleferie er sprængfyldt med store film, som rammer alle målgrupper – og derfor er det nu du skal slå til, hvis også din virksomhed skal have sit reklamespot med på biograflærredet.

”Julemandens datter 3”, 10 november.
Endnu en gang vender Lucia og resten af julemandsskolen tilbage. Denne gang med endnu mere drama. Rektor har indkaldt til møde og meddeler, at julen er aflyst. Lucia sætter sig for at opklare, hvilket fortidstraume der nager ham. Med hjælp fra den yngre elev Elias og en magisk tidsmaskine, rejser hun tilbage i tiden i håbet om, at hun kan redde julen.
Filmen kører allerede på lærredet og fortsætter hele året ud.

"The Menu”, 17. november.
Du kender måske Ralph Fiennes, der bl.a. spiller Voldemort i Harry Potter-filmene. Denne gang, ser vi ham i endnu en tå krummende rolle, hvor han spiller en intens kok. The Menu handler om et ungt par, der sammen med en gruppe fremmede gæster inviteres til en eksklusiv restaurant på en afsidesliggende ø.
”The Menu” er en satirisk thriller med saft og kraft, der sætter tænderne i gourmet-restaurationsverdenen og dens gæster, der aldrig nogensinde har oplevet en menu som denne.

“Avatar 2: The Way Of Water“, 15. december.
Fantasyfilmen “Avatar 2: The Way Of Water“, er James Camerons efterfølger til science fiction-eventyret “Avatar” fra 2009. Fortællingen er én ud af i alt fire efterfølgere til den første film om de høje, blå, menneskelignende væsner, Na’vi. Jake Sully og Neytiri får et barn, ligesom filmen også vil følge flere Na’vi-børn samt et menneskebarn født på militærbasen Hell’s Gate.

”Den Bestøvlede Kat og Ønskestjernen”, 22. december.
Katten fra ”Shrek” er tilbage med en opfølger på ”Den Bestøvlede Kat” fra 2011. Katten skal ud på en farlig færd for at finde ”det sidste ønske”, som kan genskabe alle hans tabte katteliv. Puss er nemlig bogstaveligtalt i noget af en kattepine. Han har nemlig mistet otte ud af sine ni liv.
Filmen er med sin handling og humor for hele familien.
  
”Elsker Dig For Tiden”, 22. december.
Var du vild med Julie Rudbæk og Jesper Zuschlags serie ”29” – og frem? Så er denne film garanteret også noget for dig. Julie og Jesper er instruktørerne bag dette anti-romantiske komediedrama, hvor vi følger Anna og Thomas, der udadtil er hinandens modsætninger, men begge leder efter kærligheden. Kærligheden mellem dem er i starten ikke at fornægte – men hvad så når det hele bliver hverdag?

”I Wanna Dance With Somebody”, 22. december.
I denne musikfilm får du hele historien om superstjernen Whitney Houston, fra hendes til som korpige til en af vor tids største og mest kendte sangerinder. Tag en tur ”down memory lane” og genhør alle hendes storslåede hits.  
Filmen læner sig op ad tidligere års filmiske biografier om fx Elvis, Aretha Franklin og Elton John.