Stort og småt fra vores verden
Den hyggelige og æstetiske biograf i hjertet af Østerbro i København, Park Bio, dannede sidste onsdag rammen om vores kundearrangement for mediebureauer og kunder.
I biografens foyer var opsat en delikat buffet bestående af kanapeer samt øl, vin og vand.
Efter netværk og en forfriskning gik turen ind i biografsalen, hvor vores Salgschef Lars først bød gæsterne velkommen.
For at give gæsterne lidt ekstra filmmagi, havde vi inviteret Christine Dyrskjøt Elmstrøm fra Kino.dk til at præsentere et udsnit af alle de gode film, der kommer på det store lærred det næste halve år.
Arrangementet sluttede af med forpremiere på Mads Mikkelsen-storfilmen Bastarden, der bliver det danske bud på en Oscar kandidat til uddelingerne i 2024.
Der var store roser til filmen og vi kan også kun anbefale, at man tager ind og ser Bastarden, der hvor man bør se sådan en storfilm – nemlig i biografen.