Stort og småt fra vores verden
På søndag den 12. marts afholder de fleste biografer i Danmark ”Den store biografdag”. Det betyder, at alle billetter kan købes for 60 kroner – også billetter til 3D-visninger og helaftensfilm, som der normalt er et ekstra tillæg på.
Den store biografdag falder endda sammen med årets største filmfest, Oscar-uddelingen 2023, som løber over skærmen søndag aften. Dermed har biografgængerne en oplagt mulighed for at se en af de Oscar-nominerede film.
Mikkel E. G. Nielsen, som tidligere har vundet en Oscar er nu igen nomineret i kategorien Bedste klipning for filmen the Banshees of Inisherin. Filmen kan ses i biografer landet over – og altså til halv pris på søndag!
Det forventes, at søndag den 12. marts bliver den dag i år, hvor der kommer klart flest gæster i landets biografer!
Kunne du tænke dig at blive vist på det store lærred?