Bookascreen overtager i 2022 MovieHouse Hellerup

Luksusbiograf indgår pr 1. januar 2022 samarbejde med bookascreen

MovieHouse Hellerup er en biograf helt ud over det sædvanlige. I alle fem sale er der kælet for hver en detalje med bløde, elektroniske veloursæder, puder, caféborde osv.

I den eksklusive foyer er der ligeledes kælet for detaljerne med den lækreste indretning og cafeen byder på et stort udvalg af kioskvarer, delikate caféretter mv. Biografen er placeret som roof-top biograf på toppen af Eksperimentariet med storslået udsigt over Øresund.

Biografen har hjemmebane i Danmarks mest købestærke område og trækker et attraktivt publikum, der gerne betaler for en ekstraordinær kvalitetsoplevelse.

Biografen ønsker at køre med en eksklusiv og kort reklameblok, derfor forventes der at blive rift om pladsen.

Med overtagelsen af MovieHouse Hellerup tilbyder bookascreen i 2022 reklameplads i 84 danske biografer.

 

Hør mere om mulighederne for at få et reklamespot på lærredet i biografen ved at ringe 97513070.