Nyheder fra bookascreen.dk

Børnefamilierne fyldte biograferne i uge 42

2. november 2020

Efterårsferien 2020 blev større end året før!

Man kunne have frygtet at danskerne, grundet den nuværende pandemi, ville holde sig væk fra biograferne i efterårsferien. Men den frygt blev gjort godt og grundigt til skamme. For så længe de gode film er på programmet, så kommer danskerne også gladeligt i biografen.

Et godt udvalg af børnefilm betød derfor, at uge 42 i år havde en fremgang i billetsalget på hele 24%. I 2020 blev solgt i alt 241.240 biografbilletter til børnefilm, hvilket er 46.229 flere end i 2019, hvor der blev solgt 195.011 billetter.

Det betyder altså, at efterårsferien stort set endte på niveau med det fantastiske biografår 2018, hvor der i uge 42 blev solgt 243.095 billetter til børnefilm.

 

I forhold til Covid-19, så har en verdensomspændende undersøgelse udført af filmsitet Celluloid Junkie netop påvist, at ikke et eneste corona-tilfælde kan spores tilbage til biograferne. Så kom trygt i biografen og se filmene hvor de tager sig bedst ud – på et stort lærred omgivet af fænomenal lyd.


Et par af filmtitlerne som gjorde en god figur, var blandt andet Lassie, Far til Fire og Vikingerne og Familien Bigfoot.

 

Der er flere store børnefilm på vej

Der er store familiefilm på vej, når vi bevæger os ind i november måned.
Her kan vi blandt andet glæde os til Julemandens Datter 2, Malous Jul, The Croods 2, Peter Kanin 2 og Operation Nordpolen.

 

Om bookascreen.dk
© 2015 bookascreen.dk fungerer som en fælles medieportal for adibus a/s og FS² reklame a/s.

Acceptere cookies fra denne side

Dette websted bruger cookies til at spore din adfærd og forbedre din oplevelse på webstedet.
Du kan altid slette gemte cookies ved at besøge dine avancerede indstillinger for din browser.