De største biograffilm i 2015

Inden vi for alvor tager hul på 2016, vil vi som afrunding på det forgangne år give en afsluttende opdatering på filmåret der gik.
Et samlet antal solgte biografbilletter for 2015 på i alt 14.175.525 stks. vidner om et stort filmår - faktisk det næstbedste år siden 1982 og en stigning på hele 14,9 % i forhold til biografernes billetsalg for 2014.


Dansk film har haft stor fremgang i 2015, men det havde de amerikanske film så sandelig også, derfor vil Top 10 listen for 2015 bestå af færre danske titler i forhold til foregående år. Foreningen af Filmudlejere i Danmark har via en pressemeddelelse oplyst, at danske film i 2015 solgte 4.153.728 biografbilletter, hvilket gav en stigning på hele 28 % i forhold til 2014.



Top 10 listen over flest solgte billetter for 2015 ser således ud:

Nr. 1: James Bond Spectre. I alt 897.834 solgte billetter.
Nr. 2: Star Wars The Force Awakens. I alt 530.706 solgte billetter.
Nr. 3: Klovn Forever. I alt 512.056 solgte billetter.
Nr. 4: Inderst Inde. I alt 495.697 solgte billetter.
Nr. 5: Jurassic World. I alt 471.294 solgte billetter.
Nr. 6: Minions. I alt 456.182 solgte billetter.
Nr. 7: Fifty Shades of Grey. I alt 387.558 solgte billetter.
Nr. 8: Fast & Furious 7. I alt 371.828 solgte billetter.
Nr. 9: Min søsters børn og guldgraverne. I alt 324.765 solgte billetter.
Nr. 10: Mænd og Høns. I alt 259.278 solgte billetter.