Nyheder fra bookascreen.dk

De store Oscarvindere blev disse fantastiske film

12. februar 2020

bookascreen giver dig et overblik over vinderne af hovedpriserne til årets Oscaruddeling

Natten til mandag samledes filmbranchen for 92. gang, for at hylde sig selv og hinanden i det store Oscarshow.

I alt blev 24 priser uddelt. Heraf kan flere af både de nominerede film samt vinderne, stadig opleves i de lokale biografer.

Vi har samlet vinderne af de største kategorier herunder.
 

Bedste Mandlige Birolle:

Selvom Brad Pitt har hele 35 år på bagen i filmbranchen, så var det første gang at han kunne gå hjem med en statuette, vundet på baggrund af hans præstation foran kameraet. For et blændende sammenspil med Leonardo DiCaprio i Quentin Tarantinos ”Once upon A Time In Hollywood”, kunne Brad Pitt hædres som vinder af kategorien Bedste Mandlige Birolle.  
Det var fjerde gang at Brad Pitt var nomineret for sit skuespil.


Bedste Kvindelige Birolle:

Laura Dern fik for første gang en Oscarstatuette, og det var for tredje gang hun var nomineret. Det var forventet at Laura Dern ville tage statuetten for sin flotte præstation i Netflix filmen ”Marriage Story”, som er instrueret af Noah Baumbach. 
Laura Dern takkede i sin tale blandt andet sine skuespillerforældre Bruce Dern og Diane Ladd.


Bedste Mandlige Hovedrolle:

Det var fjerde gang at Joaquin Phoenix var nomineret til en Oscar, og det var hans fabelagtige portrættering af Jokeren, som fik ham til at gå fra nomineret til Oscarvinder. ”Joker” er ikke den første filmatisering om del velkendte skurk, men er helt sikkert den udgave, hvor nakkehårene har rejst sig mest.


Bedste Kvindelige Hovedrolle:

Skildringen af Judy Garland, ”Judy”, med Renée Zellweger i hovedrollen, tog aftenens præstigefulde pris som Bedste Kvindelige Hovedrolle. Hun var storfavorit til at vinde, så den fire minutters lange tale var nok memoreret på forhånd.
Renée Zellweger har tidligere vundet en Oscar i kategorien Bedste Kvindelige Birolle. Statuetten vandt hun i 2004 for sin rolle i ”Cold Mountain”.


Bedste Film:

Prisen for Bedste Film gik til det koreanske hit ”Parasite” af instruktøren Boog Joon-Ho. I alt tog ”Parasite”, som bare i Danmark har rundet 100.000 solgte billetter, hele fire priser med hjem. Og det var de tungere priser, som den koreanske film tog med sig. Nemlig for Bedste Instruktør, Bedste Manuskript, Bedste Internationale Film og årets Bedste Film. Det var første gang nogensinde, at en ikke-engelsksproget film vandt hovedprisen, som årets bedste film. Joon-Ho roste i sin takketale sine forbilleder Tarantino og Scorsese og var i det hele taget yderst underholdende på scenen.

Om bookascreen.dk
© 2015 bookascreen.dk fungerer som en fælles medieportal for adibus a/s og FS² reklame a/s.

Acceptere cookies fra denne side

Dette websted bruger cookies til at spore din adfærd og forbedre din oplevelse på webstedet.
Du kan altid slette gemte cookies ved at besøge dine avancerede indstillinger for din browser.