Dit overblik over vinterens filmperler i biografen

Disse biograffilm kan du ikke komme udenom

Den mørke vinterperiode er på vej, hvilket for de fleste er ensbetydende med hygge, film og popcorn. Når de store premierefilm skal opleves, er og bliver biografen danskernes foretrukne destination. Og så er det jo fremragende at filmselskaberne leverer film af topkvalitet vinteren igennem. Og for flere af disse bliver det måske deres sidste gang på det store lærred!

bookascreen giver dig her et overblik over vinterens helt store biograffilm.

”Jumanji - The Next Level”

Når vennerne Bethany, Spencer, Martha og Anthony endnu engang vender tilbage til Jumanji, opdager de hurtigt at spillet ikke er, som det plejer. Kampen for at komme ud af det livsfarlige spil byder på alt fra tørre ørkener til sneklædte bjergtoppe, og det kræver mere mod end nogensinde før.
Filmen om det gådefulde jungle-spil kan ses i biografer landet over fra d. 12. december.


“Star Wars: The Rise Of Skywalker”

Denne jul får vi niende og efter sigende sidste film i Star Wars sagaen. Filmen er fyldt med alt det man forventer; rumskibe, lyssværd og karakterer man troede var væk for altid.

Med ‘Star Wars; The Rise Of Skywalker’ bliver en historie af generationer afsluttet i den sidste kamp mellem den overlevende modstandsbevægelse og den første orden. Premieredatoen for årets potentielt største film er 18. december.
 

”Klovn The Final”

Når makkerparret Frank Hvam og Casper Christensen udfolder sig i den tredje og sidste film ‘Klovn The Final’, sker det med det brag, som uden tvivl bliver lige så sjov som de to foregående Klovn film. Hvor de tidligere film har fokuseret på faderskab og venskab, afsluttes filmtrilogien med ægteskab og kærlighed som momentum. Den sidste og afsluttende film kan ses i biograferne fra d. 30. januar 2020.
 

”Bond 25: No Time To Die”

James Bond vender tilbage med Daniel Craig i hovedrollen for femte og sidste gang.

I ‘Bond 25: No Time To Die’ har Bond forladt tjenesten, og nyder det stille liv på Jamaica. Men freden er snart forbi, da Bond ledes på sporet af en ny mystisk skurk med en farlig teknologi. ”Bond 25” er endnu engang spækket med lækre biler, eksplosioner og skumle forbrydere. Oplev Bond på det store lærred fra d. 2. april 2020.
 

”Black Widow”

Nyeste skud på Marvels superhelte-stamme bliver ”Black Widow”, om heltinden Natasha Romanoff. Karakteren har tidligere medvirket i andre Marvel film, senest i ”Avengers: Endgame”. Med Natasha som frontfigur får vi denne gang fortællingen, om hvordan den russiske superspion blev til. Den spændingsfyldte og fængslende film med Scarlett Johansson i hovedrollen, kan opleves i biograferne fra d. 28. april 2020.
 

Skal du have en biografreklame på lærredet så ring til bookascreen på 97513070.