Nyheder fra bookascreen.dk

En af sommerens store filmhit: Danskerne er vilde med Jason

22. august 2016

Bookascreen ser nærmere for salgstallene for en af sommerens bedstsælgende 

Sammensætningen af et halvt sløjt dansk sommervejr og en velproduceret actionpakket Hollywood film, har vist sig at være en god cocktail for de danske biografer.
I sensommeren er det netop en ny i rækken af de velkendte Jason Bourne film, som hitter. Derfor overgår den nyeste film i serien nu de foregående, hvad angår antal solgte billetter.

 

Den første film i rækken – med titlen The Bourne Identity solgte tilbage i 2002 98.000 biografbilletter. To år senere kom efterfølgeren The Bourne Supremacy, som endte med at sælge 88.000 biografbilletter. Tredje film i serien kaldet The Bourne Ultimatum, fik premiere i 2007 og her var det tydeligt at se, at de to foregående havde vundet indpas hos danskerne. The Bourne Ultimatum formåede næsten at sælge det dobbelte af de to forgænger og det officielle billet tal kom op på hele 171.000 stks.

I 2012 skiftede den populære filmserie spor og udgav en fjerde version, hvor agenten Aaron Cross i stedet var hovedpersonen i The Bourne Legacy. Det meget risikofyldte skift i frontfigur og fortælleretning kunne dog også ses på salgstallene som blev derefter. Kun 69.000 biografbilletter formåede filmen at sælge.
I slutningen af juli 2016 fik femte film i serien så premiere, og den originale agent Bourne spillet af Matt Damon var tilbage. Hvilket igen fik danskerne op af sofaen og ned i biografstolene.

 

Jason Bourne har indtil videre solgt 173.000 billetter og filmen er stadig på sit højeste.

 

 

Om bookascreen.dk
© 2015 bookascreen.dk fungerer som en fælles medieportal for adibus a/s og FS² reklame a/s.

Acceptere cookies fra denne side

Dette websted bruger cookies til at spore din adfærd og forbedre din oplevelse på webstedet.
Du kan altid slette gemte cookies ved at besøge dine avancerede indstillinger for din browser.