En original og hjertevarm fortælling i biograferne

En ny stjerne indtager det store lærred i filmen ”Wild Rose”


Kom hele vejen rundt i følelsesregistret med denne nye biograffilm, som hylder countrymusikken og portrætterer en ung kvindes kamp for at slippe gennem det musikalske nåleøje.

Rose, som filmen handler om, spilles af stortalentet Jessie Buckley, der har begejstret publikum og anmeldere verden over med sin autenticitet og fremragende sangstemme.

 

Om ”Wild Rose”

Rose-Lynn har en blakket fortid og en fabelagtig stemme. Selvom hun er født og opvokset i Glasgow, brænder hun for den upolerede countrymusik fra USA, der består af tre akkorder og sandheden om livet.
Hendes store drøm er at flytte til Nashville og slå igennem som sanger, men drømmen om at stå på The Grand Ole Opry med skinnende cowboystøvler og eget band, synes meget lang væk, når man bor i Skotland, er alenemor til to og arbejder som rengøringskone.

Med hjælp fra sin chef, som skaffer Rose et møde med en legendarisk radiovært ved BBC og et par hårde verbale sandheder fra sin mor, Marion, er Roses vej til lykken måske kortere end hun tror.

”Wild Rose” er en original og opløftende film om familie, livsdrømme og musik, der kommer direkte fra hjertet.
 

Se traileren til "Wild Rose" her.