Glæd dig! Her er sensommerens største biograffilm

Få et overblik over kommende biograffilm


Mens vi andre drosler ned i forbindelse med sommerferien, fortsætter biograferne på fuld blus! En sommerferie betyder for de fleste danskere nemlig også tid til biografbesøg, når der skal bruges kvalitetstid med familien og vennerne.

Og så er det jo heldigt at filmselskaberne disker op med lækkerier fra øverste hylde hele sommeren igennem.

Bookascreen giver dig her et overblik over sensommerens must sees!



Fast & Furious: Hobbs and Shaw

To markante karakterer fra de velkendte action-brag, må i denne spin-off arbejde sammen for at få has på superskurken Brixton, som er kommet i besiddelse af biologiske våben. Filmen er et regulært actionbrag fyldt med hæsblæsende scener og one-liners fra start til slut. Dwayne Johnson og Jason Stratham kan opleves på lærredet fra den 1. august.

 

Once Upon A Time...In Hollywood

Quentin Tarantino er tilbage som instruktør på sin niende film og har samlet et stjernecast i denne nye produktion. Filmen, som er en hyldest til det gamle Hollywood, udspiller sig i Los Angeles i 1969 og har Leonardo DiCaprio, Brad Pitt og Margot Robbie i hovedrollerne. Premieredatoen er den 15. august.  

 

Angel Has Fallen

Den tredje film i rækken om Secret Service-agenten Mike Banning, som er kendt for at redde præsidenten fra diverse angreb. Denne gang er det Mike selv, der beskyldes for mordforsøg mod præsidenten. Han må derfor selv rense sit navn ved at finde frem til den terrorist, der er den reelle planlægger af et attentat mod Air Force One. Gerald Butler og Morgan Freeman kan opleves på lærredet fra den 22. august.

 

Ser Du Månen, Daniel

Filmen bygger på fotografen Daniel Ryes autentiske og vanvittige fortælling om tiden som gidsel i Syrien. I hovedrollen som Daniel ses den højaktuelle Esben Smed og bag kameraet er det Niels Arden Oplev og Anders W. Berthelsen, der instruerer. Filmen åbner Biografklub Danmark sæsonen og har potentiale til at blive årets største danske film. Premieredatoen er den 29. august.

 

Toy Story 4

Woody, Buzz, Slinky og alle vennerne er tilbage efter ni års stilhed. I denne fjerde film skal legetøjet med deres nye ejer Bonnie på ferie og her sker det, at Woody og det hjemmelavede legetøj Forky bliver adskilt fra resten af familien. De to nødstedte skal nu tilbage til familien og som i en hver god fortælling, må de så grueligt meget igennem for at finde tilbage. Denne skønne animation kan opleves på det store lærred fra den 29. august.

 

IT Del 2

Handlingen her udspiller sig 27 år efter den første film og følger de syv venner fra Tabernes Klub, som er blevet voksne og må tage tilbage til Derry for at bekæmpe dræberklovnen Pennywise. ”IT” er gyseruniverset der har det hele - velspillede karakterer fra etablerede navne som Bill Skarsgård, Jessica Chastain og James McAvoy, flot scenografi, flot klippet og selvfølgelig masser af chok og overraskelser. Se ”IT Del 2” fra den 5. september.

 

Kød & Blod

Dette er Sidse Babett Knudsens første danske spillefilm siden 2014. I filmen spiller hun familiens overhoved, som pludselig må tage deres 17-årige niece Ida til sig, efter at moderen dør i en bilulykke. Familien er dog dybt kriminalisteret og det går hurtigt op for Ida, at det er svært at balancere mellem vold og kærlighed. Den 12. september har filmen biografpremiere.
 

Skal du have en biografreklame på lærredet til sensommerens store premierer, så ring til bookascreen på 97513070.