Nyhedsarkiv

Nyheder fra Bookascreen

Kino Den Blå Engel er 100% tilfredse med Eventgames

2. maj 2019

I Kino Den Blå Engel, Kalundborg, har ejere Annette Sønder Nielsen og Brian Sønder Sørensen nu fået testet effekten af Eventgames på biograflærredet. I biografen er de yderst tilfredse med det interaktive spilkoncept, der før reklameblokkens start skaber god stemning hos publikum i salene. 

”Vi er 100% positive! Det har været rigtig dejligt, at kunne underholde vores gæster med noget helt nyt. Det har været fedt at præsentere en nyhed, der har fået biografen til at fremstå som innovativ og som har givet publikum en sjov meroplevelse.”, fortæller Annette Sønder Nielsen.

Kalundborg Forsyning, som var annoncøren på spillet, oplevede stor værdi af den eksponering og læring der var i det kundetilpassede quizspil Battle Brains. Spillet handler nemlig om, hvad man må putte i toilettet! Herved fik kunden og Eventgames sammenkoblet den høje underholdningsværdi og et konkurrenceelement med læring og undervisning om miljø og affaldssortering.

Annette har især oplevet mærkbare reaktioner hos børn og unge i salene.

”Der bliver aktivt gået ind i spillene på lærredet – både blandt dem der har mobilen fremme og spiller med, men også blandt dem der ser på. Med Battle Brains får man uddannet lokalbefolkningen til at tage stilling til, hvad man må putte i toilettet og det er da en genial måde at gøre det på. Den tillærte viden håber vi så, at de efterfølgende tager med hjem. Det er næsten ærgerligt, at kampagneperioden stoppede og vi håber på et snarligt gensyn, for det har været en rigtig positiv oplevelse at have Eventgames på lærredet – både for os i biografen og for publikum.”

 

Udover den gode eksponering og læring, får Kalundborg Forsyning også indsamlet en mængde uvurderlige data på deres forbrugere samt viden fra svarene, som giver en indikation af, hvor forsyningsselskabet skal sætte ind med yderligere informationskampagner.

Læs mere om Eventgames her. 

 

Om bookascreen.dk
© 2015 bookascreen.dk fungerer som en fælles medieportal for adibus a/s og FS² reklame a/s.

Acceptere cookies fra denne side

Dette websted bruger cookies til at spore din adfærd og forbedre din oplevelse på webstedet.
Du kan altid slette gemte cookies ved at besøge dine avancerede indstillinger for din browser.