Nyheder fra bookascreen.dk

Moderniseringer forbedrer helhedsoplevelsen og booster salget

10. oktober 2019

Større interesse for biograferne efter modernisering

En usædvanlig høj standard, er, hvad der skal til, hvis man fortsat ønsker at fastholde og tilfredsstille biografgængere med store forventninger.  

Publikum vil i endnu højere grad i dag, opleve de store film i biografen. Derfor er mange af de danske biografer netop i disse år i gang med en gennemgribende modernisering af de fysiske rammer. Herunder udskiftning af de gamle biografsæder til nye komfortable luksusstole med nakkestøtte, fodskammel mv. Alt sammen for at videreudvikle selve biografoplevelsen, optimere brugervenligheden og ikke mindst skabe endnu større wow-effekt.

I år har biografer som Skanderborg, Ringe, Værløse, Struer, Hjørring og Skive gennemgået en større ombygning til glæde for både publikum og biografen selv. Effekten er nemlig kun positiv. Biograferne oplever øget omtale, stigning i besøgstal, positive kunder og en højere indtjening.

Udover at flere biografer moderniseres, dukker også flere nybyggede biografer op. Senest i byer som Løgstør og Sønderborg, og i slutningen af året åbner også nye biografer i Nordhavn i København og i Ringsted. Igen til februar forventes endnu en nybygget biograf at slå dørene op, når en ny luksusbiograf i Holstebro åbnes.

 

Få et overblik over vinterens store biograffilm lige her

Om bookascreen.dk
© 2015 bookascreen.dk fungerer som en fælles medieportal for adibus a/s og FS² reklame a/s.

Acceptere cookies fra denne side

Dette websted bruger cookies til at spore din adfærd og forbedre din oplevelse på webstedet.
Du kan altid slette gemte cookies ved at besøge dine avancerede indstillinger for din browser.