Nyheder fra bookascreen.dk

Oscar forudsigelser: hvem spås en gylden statuette

12. november 2019

Får eksperterne ret? Har disse chancen for at tage en statuette med hjem? 

Til trods for at der stadig er flere måneder til at verdens største filmfest og awardshow løber af stablen, så flyder det allerede med spekulationer og forudsigelser på rygtebørsen!

For hvem i 2020, fortjener mest af alle at gå hjem med en af de ikoniske Oscar statuetter?

Fra dansk side bliver det filmen ”Dronningen” med Trine Dyrholm i hovedrollen, som er med i opløbet om en nominering i kategorien ´bedste internationale spillefilm´. Vi ved endnu ikke om filmen når finalefeltet. 

bookascreen giver her et overblik over de umiddelbare favoritter til at vinde i hovedkategorierne:
 

Bedste film:

En af årets mest omtalte film står øverst på favoritlisten i denne kategori. Og det er Quintin Tarantino´s ”Once Upon A Time In Hollywood” der af filmeksperter spås at få statuetten med hjem. Filmen havde biografpremiere tilbage i august.
Skulle det slå fejl for publikumsfavoritten, så falder eksperternes bud på Martin Scorsese´s ”The Irishman”. Filmen er en 3,5 times lang Netflix produktion og har derfor kun premiere i udvalgte biografer.
 

Bedste mandlige skuespiller:

Favoritten skal findes i den netop nu biografaktuelle storfilm ”Joker”. Joaqiun Phoenix er kendt for at være en fænomenal karakterskuespiller, og hele tre gange tidligere har han været nomineret til en Oscar. Hvem ved om fjerde gang for hans vedkommende er lykkens gang!

Lunt i svinget til at nå finalefeltet finder vi også Antonio Banderas for rollen i ”Pain And Glory” og Robert De Niro for ”The Irishman”.
 

Bedste kvindelige skuespiller:

Filmen ”Judy” omhandler sangerinden Judy Garland, og har Renee Zellweger i hovedrollen. Anmelderne roser hendes præstation i filmen, hvilket gør hende til favoritten til denne titel. ”Judy” kan stadig opleves i biograferne.
I feltet af nominerede kvinder, forventer vi også at se Scarlett Johansson, som havde hovedrollen i ”Marriage Story” og Saoirse Ronan for hendes rolle i ”Little Women”.
 

Bedste instruktør:

2020 menes at være Tarantino´s år og derfor står hans navn også øverst, når det kommer til forudsigelsen omkring årets bedste instruktør. Han har før vundet Oscar statuetter men aldrig for bedste instruktør, så hvem ved om tiden er kommet!

   

Award-sæsonen er også ensbetydende med masser af fokus på biograferne og deres filmprogram. Skal din virksomhed have en plads på lærredet, så kontakt bookascreen og hør nærmere om mulighederne. 

 

Om bookascreen.dk
© 2015 bookascreen.dk fungerer som en fælles medieportal for adibus a/s og FS² reklame a/s.

Acceptere cookies fra denne side

Dette websted bruger cookies til at spore din adfærd og forbedre din oplevelse på webstedet.
Du kan altid slette gemte cookies ved at besøge dine avancerede indstillinger for din browser.