Nyhedsarkiv

Nyheder fra Bookascreen

Over 1 million biografgængere i januar måned

12. februar 2018

2018 kom godt fra start og der er fremgang at spore i salget af biografbilletter

Året som helhed spås at blive et fantastisk stærkt biografår for både danske og udenlandske film og med 1,1 millioner solgte biografbilletter i januar, er vi allerede godt i gang.
 

Januar blev dog ikke måneden, hvor de danske produktioner slog de udenlandske. Christian Tafdrup´s ”En frygtelig kvinde” og den engelsksprogede Per Fly film ”Dobbeltspil” var ikke nok til at overgå de mange store (især amerikanske) film, som biograferne havde på programmet i januar. Måneden blev for dansk film heller ikke bedre end 2017, hvor markedsandelen faldt fra 34% i 2017 til 19% i 2018. Men lad os glæde os over, at året stadig er i sin spæde start og at der venter en masse dansk filmguld lige rundt om hjørnet. 
 

Bedre så det ud for de udenlandske film, som på flotteste vis endte med fremgang i billetsalget.

Kvalitetsfilm som ”Star Wars: The Last Jedi”, “Ferdinand”, “Jumanji: Welcome to the Jungle” og Oscar favoritten “The Billboards outside Ebbing, Missouri” klarede sig over alt forventning og lagde sig i spidsen på listen over 2018´s bedstsælgende biograffilm.


Her i februar måned venter vi i spænding på at se, hvad endnu en række storfilm kan præstere i sammenspil med en altid fænomenal vinterferie, som trækker både børn, unge, voksne og ældre ind i biografmørket.
 

Se Top 25 listen over de bedstsælgende biograffilm udarbejdet af Brancheforeningen Danske Biografer, her.

Om bookascreen.dk
© 2015 bookascreen.dk fungerer som en fælles medieportal for adibus a/s og FS² reklame a/s.

Acceptere cookies fra denne side

Dette websted bruger cookies til at spore din adfærd og forbedre din oplevelse på webstedet.
Du kan altid slette gemte cookies ved at besøge dine avancerede indstillinger for din browser.