Over 700.000 har set Druk, og tallet stiger fortsat

Anmeldere og publikum er enige for en gangs skyld. Druk er virkelig værd at se! Senest står filmen stærkt ved nomineringerne til European Film Awards.

Hele Danmarks favoritfilm lige nu kan potentielt høste fire priser, når Europas svar på den amerikanske Oscaruddeling finder sted i december. Til European Film Awards er Druk nomineret som bedste europæiske film, Thomas Vinterberg som bedste instruktør, Tobias Lindholm og Vinterberg for det bedste manuskript og Mads Mikkelsen som bedste skuespiller.

 

Filmen har i forvejen gjort sig positivt bemærket på andre filmfestivaler i år. Senest tildelte juryen i San Sebastian i september Druks fire hovedrolleindehavere priser og hæder for deres skuespilpræstation.

 

Den næste store film bliver Retfærdighedens Ryttere. Læs mere om den her.