Nyheder fra bookascreen.dk

Skål for Druk!

28. september 2020

I allerbedste forstand drukner "Druk" biograferne i succes


Danske biografer landet over går i de her dage og glæder sig over, at de i weekenden havde de bedste besøgstal siden genåbningen. Det skyldtes Thomas Vinterbergs nye drama, "Druk", der har haft en sensationel åbningsweekend.


Man fristes næsten til at sige, at filmen er, hvad de danske biografgæster har tørstet efter at se. Faktisk har filmen trukket næsten lige så mange i biografen som samme weekend sidste år, hvor ingen endnu havde hørt om Covid-19. Og der er realistiske forventninger til, at filmens samlede billetsalg vil slå rekord. Det er også fortjent! "Druk"s fire hovedrolleindehavere har nemlig netop modtaget en fornem fællespris for deres præstation.


Prisen er den eftertragtede Sølvmuslingeskal, der tildeles udvalgte skuespillere og filmfolk på den anerkendte, spanske filmfestival, San Sebastian.


De hædrede skuespillere er hhv. Mads Mikkelsen, Lars Ranthe, Thomas Bo Larsen og Magnus Millang.

Om bookascreen.dk
© 2015 bookascreen.dk fungerer som en fælles medieportal for adibus a/s og FS² reklame a/s.

Acceptere cookies fra denne side

Dette websted bruger cookies til at spore din adfærd og forbedre din oplevelse på webstedet.
Du kan altid slette gemte cookies ved at besøge dine avancerede indstillinger for din browser.