Smukt maj vejr kunne ikke holde biografgængerne væk

Selvom maj måned var fantastisk set med solhungrende danskeres øjne, så var den også ret fantastisk set med biografernes.

Maj måned sluttede nemlig med salgstal som var bedre end samme måned præsterede i rekordåret 2015. Der er dog samlet set et stykke op til totalsalget for året til dato i forhold til sidste år. 4 % færre billetter er der indtil videre solgt her i 2016.

Den barske danske ”Der kommer en dag” blev maj måneds helt store billetsluger, mens superheltefilmen Captain America var lige efter.
Blockbuster sæsonen er for alvor startet og det er med det overnaturlige tema her, der og alle vegne. Alt fra superhelte, til orker, til spøgelser og rumvæsner kan over de næste måneder opleves i massevis.

Fra dansk side går man nu ind i en fase uden de store danske produktioner og man skal faktisk hen på efteråret, før dansk film igen forventes at gøre sig bemærket, som en af publikums favoritter. Sidst på året kan vi så til gengæld se frem mod stærke danske film såsom ”Klassefesten 3” og ”Iqbal og den indiske superchip”.

 

Se listen over maj måneds mest populære biograffilm på lærredet her: