Stor stigning i biografernes besøgstal

Som vi skrev i starten af året, var 2015 spået til at blive det største biografår i over 30 år. Indtil videre ser profetien ud til at holde!!!

 

De første 4 måneder af 2015 er nu passeret, og de har vist en klar tendens i antallet af besøgende i de danske biografer – tallene har nemlig været stødt stigende.


Formanden for brancheforeningen Danske Biografer, skriver på deres hjemmeside, at efter de første 4 måneder af 2015 ligger besøgstallene hele 22% over tallene fra 2014. Det betyder at 5,3 millioner danskere i løbet af de første 4 måneder, har besøgt en biograf.

Dermed gives et klart signal om, at de 15 millioner er mulige at nå og at et stærkt udbud af film, i år kan ses i de danske biografer.

 

Blandt de største premierer, som vi kan glæde os til resten af året er:

Lang historie kort, premiere 7. maj.
San Andreas, premiere 28. maj.
It follows, premiere 4. juni.
Jurassic World, premiere 11. juni.
Mission Impossible 5, premiere 30. juli.
Fantastic four 3, premiere 6. august.
Sommeren 92, premiere 10. september.
Klovn Forever, premiere 24. september.
James Bond Sepctre, premiere 6. november.
Hunger Games, the Mockingjay Part 2, 19. november.