Nyheder fra bookascreen.dk

bookascreen søger en area sales manager og en salgschef

14. september 2021

bookascreen.dk søger:

Salgschef med solide ambitioner

Til vores medieportal under navnet bookascreen.dk søger vi en ambitiøs salgschef. Som salgschef bliver du den ”spillende træner”, der skal få teamet til at yde sit bedste, så vores ambitioner om at skabe en god arbejdsplads forenes med at opnå endnu bedre resultater. Det forventes desuden at du viser vejen ved selv at trække i salgstøjet og supplerer når og hvor det måtte kræves. Du får desuden det overordnede ansvar for at udbygge og tilgodese vores koncessioners ønske om en høj og stabil reklamebelægning.

Salgsteamet består pt. af 8 mediekonsulenter på fuld tid med base i Jylland og på Sjælland.

Du vil selv få fast base på vores kontor i Viborg suppleret med udkørsel fra hjemmet.

Dine opgaver vil primært være:

  • Salgsledelse/opfølgning/evaluering
  • Salgstræning/udvikling af medarbejdere
  • Motivering og inspiration
  • Produkt- og konceptudvikling
  • Møder med medier/koncessioner
  • Reklamesalg

Vi forventer, at du har solid salgs- og ledererfaring fra lignende stilling, og du skal kunne fremvise gode resultater. Du skal have udpræget menneskelig forståelse og være i stand til at få hver enkelt i teamet til at yde sit bedste hver dag. Du skal samtidig være struktureret, principfast og have gennemslagskraft, når det kræves. Derudover forventer vi, at du er proaktiv og i stand til at tænke ’ud af boksen’.

Vi tilbyder:

Du vil formelt blive ansat i Adibus A/S, som er en meget solid og velkonsolideret virksomhed med prædikater som AAA og 5 x Gazelle. Du vil få et tæt samarbejde med direktøren for reklame- og medieforretningen samt kollegaer på tværs af virksomhederne Adibus A/S, FS2 reklame A/S og Eventgames A/S. Medieportalen bookascreen.dk omfatter bl.a. reklamevisning i 84 danske biografer samt digitale og analoge reklamer i busser, tog og lufthavne. Bookascreen.dk har gennem årene vækstet kraftigt mht. omsætning og markedsandele.

Løn efter kvalifikationer.

 

Ansvarshavende mediekonsulent/area sales manager med stort salgsdrive

Til vores medieportal under navnet bookascreen.dk søger vi en ambitiøs mediekonsulent/area sales manager. Du vil få hovedansvaret for vores medier indenfor offentlig transport som omfatter reklamer på og i tog og busser samt lufthavne. Der er tale om analoge og digitale reklameflader.

Du vil indgå i et stærkt salgsteam hvor mediefladerne også omfatter landets største netværk af biografer.

Udover eget salg og pleje af dine medier er din opgave også at inspirere de øvrige mediekonsulenter med specialistviden om de medier du har ansvaret for, så krydssalg er muligt. Du vil ligeledes blive inspireret af andre specialister til at kunne yde rådgivning uden for dit primære ansvarsområde.

Salgsteamet består pt. af 8 mediekonsulenter og en overordnet salgschef.  

Du vil selv få fast base på vores kontor i Viborg suppleret med udkørsel fra hjemmet.

Dine opgaver vil primært være:

  • Salg til reklamemedier indenfor offentlig transport
  • Hovedansvar for vores ”trafikmedier” herunder pleje af disse
  • At yde inspiration til øvrige sælgere

Vi forventer, at du har solid salgserfaring fra lignende stilling, gerne indenfor mediebranchen. Du skal kunne fremvise gode resultater. Du har en udpræget salgsprofil og er i stand til at yde rådgivning på flere niveauer. Du er proaktiv, ansvarsbevidst og klar til at smøge ærmerne op når det gælder.
Vi forventer du er struktureret og i stand til at arbejde selvstændigt samtidig med at du er en god teamplayer.

Vi tilbyder:

Du vil formelt blive ansat i Adibus A/S, som er en meget solid og velkonsolideret virksomhed med prædikater som AAA og 5 x Gazelle. Du vil få et tæt samarbejde med den overordnede salgschef samt kollegaer på tværs af virksomhederne Adibus A/S, FS2 reklame A/S og Eventgames A/S. Medieportalen bookascreen.dk omfatter bl.a. reklamevisning i 84 danske biografer samt digitale og analoge reklamer i busser, tog og lufthavne. Bookascreen.dk har gennem årene vækstet kraftigt mht. omsætning og markedsandele.

Du vil få fast løn kombineret med provision. Niveau herfor aftales i forhold til dine kvalifikationer og erfaringer.

 

Er du interesseret i en af de to stillinger?

Er du interesseret i at høre mere, og/eller har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte direktør Brian Stærk Sørensen på 20626468 / bs@adibus.com.

Relevante ansøgere indkaldes løbende til samtale, så send dit CV og din ansøgning hurtigst muligt og senest den 11. oktober 2021 til bs@adibus.com.

Tiltrædelse snarest muligt, men vi venter på den rette kandidat.

Vi ser frem til at høre fra dig.

Om bookascreen.dk
© 2015 bookascreen.dk fungerer som en fælles medieportal for adibus a/s og FS² reklame a/s.