Nyheder fra bookascreen.dk

Disse film skal du se i efterårsferien

12. oktober 2021

Efterårsferien er igen i år lig med store premierefilm og massevis af besøgende i biograferne

Men hvad kommer der af premierefilm til uge 42, som i dag er mere kendt for hygge, kastanjemænd og biografbesøg end førhen, hvor familierne mødtes for at få kartoffelhøsten i hus.
 

Bookascreen giver dig her et par gode bud på en skøn biografoplevelse.

 

Boss Baby 2: Det blir i familien

Holder du ferie med mindre børn, så er ”Boss Baby 2” et godt bud på et biografbesøg. Børnene kender allerede karaktererne fra den foregående biograffilm, samt efterfølgende serie om den bestemmende baby og nu er babyen i jakkesæt, Ted, tilbage. Ted og hans storebror Tim er blevet voksne, Ted som succesfuld forretningsmand og Tim som hjemmegående til to børn. De to må indtage tidligere form, da den onde Dr. Armstrong vil overtage verdensherredømmet.
Filmen får premiere 14. oktober.

 

Halloween Kills

Gyseren her er efterfølgeren til ”Halloween” fra 2018.
Selvom han egentlig var formodet død, vender seriemorderen Michael Myers tilbage iført sin hvide maske. Jamie Lee Curtis er tilbage i rollen som Laurie Strode, der igen må forsøge at få bugt med den brutale morder.
Filmen får premiere 14. oktober.



Venom 2: Let there be carnage

Her kommer efterfølgeren til actionbraget ”Venom” om journalisten Eddie Brock, hvis krop overtages af en underjordisk eksistens.
I fortsættelsen skal journalisten interviewe massemorderen Cletus Kasady, hvilket får en helt ny eksistens til at overtage Eddies krop.
Filmen har ligeledes premiere den 14. oktober.

 

Reklameblokken i efterårsferien er allerede fyldt ud, men du kan stadig nå at booke plads fra starten af skolernes juleferie. Ring 97513070 og hør nærmere. 

Om bookascreen.dk
© 2015 bookascreen.dk fungerer som en fælles medieportal for adibus a/s og FS² reklame a/s.